Design til interoperabilitet
Systemer, data og processer skal designes, så de fungerer sammen med partnere i NATO- og EU-sammenhænge og understøtter integration og samarbejde med civilsamfundet. Interoperabilitet gør det muligt at dele information, samarbejde operationelt og integrere digitale kapabiliteter på tværs af domæner, myndigheder og allierede.
Rationale
Forsvaret opererer sjældent alene. Effektiv indsættelse, planlægning og informationsdeling kræver, at systemer kan kobles sammen med allierede og samarbejdspartnere. Manglende interoperabilitet skaber friktion, forsinkelser og sikkerhedsproblemer.
Fælles arkitekturrammer og standarder som FMN, C3 Taxonomy og NAF styrker Forsvarets evne til at indgå i multinationale operationer. Det handler både om systemteknik og om en fælles begrebsverden og fremgangsmåde.
Implikationer
- Følg NATO Architecture Framework og C3 Taxonomy i planlægning, design og forvaltning, så begreber, roller og informationsobjekter anvendes ensartet.
- Dokumentér, hvor relevant, hvordan systemudvikling og anskaffelser understøtter FMN, samarbejde med EU og civilsektoren.
- Brug åbne og anerkendte standarder til dataudveksling og integration.
- Understøt deling med allierede i sikkerhedsmodeller, herunder releasability og klassifikation på tværs.
- Gør interoperabilitet til et fast vurderingspunkt ved beslutninger om løsninger, ændringer og investeringer.
- Styrk kompetencer i NATO-standarder, FMN, NAF og C3-terminologi.