Kapabilitetsdrevet udvikling

Udvikling organiseres efter operative effekter og kapabiliteter

Kapabilitetsdrevet udvikling er en tilgang, hvor it-løsninger og organisatoriske evner opbygges trinvis ved at udvikle mennesker, kompetencer, processer og teknologi. Hver iteration tilføjer nye kapabiliteter, så organisation og løsninger løbende kan tilpasses.

En kapabilitet er organisationens evne til at levere en effekt, der er væsentlig for Forsvaret. Eksempelvis realiseres Search and Rescue og Situational Awareness gennem organisatoriske enheder, kompetencer, materiel, processer, kapaciteter og services understøttet af it.

Rationale

  • Multidomæneoperationer: Udviklingen tager udgangspunkt i Forsvarets evne til at levere operative effekter.
  • Usikkerhed: Planlagte kapabilitetsopbygninger kan kombineres med løbende justeringer.
  • Tidlig værdiskabelse: Hver iteration tilføjer anvendelige operative kapabiliteter.
  • Gradvis opbygning: Trinvis udvikling reducerer risiko og understøtter stabil vækst.
  • Fleksibilitet: Forløb kan justeres eller stoppes på baggrund af erfaringer og ændrede behov.
  • Helhedsorientering: Mennesker, processer, teknologi og struktur udvikles i sammenhæng.
  • Reduceret kompleksitet: Mindre og håndterbare skridt gør udviklingen mere overskuelig.

Implikationer

  • Udarbejd et kapabilitetskort, som viser sammenhængen mellem effekter, organisatoriske enheder, kompetencer, processer og teknologiske løsninger. Brug C3 Capability Map og NATO Capability Codes som udgangspunkt.
  • Brug kapabilitetskortet aktivt i prioritering og beslutninger.
  • Organisér udviklingsforløb efter styrkelse af kapabiliteter og operativ effekt frem for alene tekniske milepæle.
  • Justér ressourcer og planlægning iterativt på baggrund af erfaringer, test, evalueringer og ændrede operative behov.