Cross Domain Technology Shifts
Cross Domain Technology Shifts beskriver situationen, hvor teknologier fra ét teknologidomæne 'invaderer' et andet og potentielt skaber disruption og fundamentale forandringer i det domæne, der bliver invaderet.
Teknologitrenden Cross Domain Technology Shifts beskriver det forhold, at vi i dag i stigende grad ser enkelte teknologier, grupper af teknologier og endda hele dele af teknologi- og fagdomæner, der invaderer andre fagdomæner – og dermed skaber et teknologiskifte. Invasionen disrupter dele af de andre domæner, nogle gange endda fundamentalt.
Det, der udløser et cross domain technology shift, er ofte et paradigmeskifte inden for ét teknologisk domæne, som derefter spreder sig til et andet domæne. Et eksempel, der påvirker vores hverdag, er fremkomsten af først mobiltelefonen og siden smartphonen – noget, der førte til et paradigmeskifte i, hvornår og hvor mennesker kunne kommunikere med hinanden, og til en vis grad også hvordan vi kommunikerer. Det medførte desuden en disruption af det traditionelle teledomæne, og herhjemme ser vi det kobberbaserede fastnet blive langsomt udfaset.
I øjeblikket ser vi kvantefysikken bevæge sig ind i IT-domænet via det voksende felt kvantecomputing, som har udviklet sig gennem de seneste 40 år 1. Det har skabt en helt ny type algoritmer kaldet kvantealgoritmer 2. Den mest berømte er nok Shors algoritme 3, som gør det muligt at løse heltalsfaktorisering i polynomiel tid. Det betyder, at det potentielt er muligt at bryde public/private key-kryptering på sekunder, givet en tilstrækkeligt stor kvantecomputer – med ødelæggende effekt for organisationer, der baserer sig på kvantesårbar kryptering 4.
Vi kan i en overskuelig fremtid se endnu en invasion af computerdomænet fra kvantefysikkens videnskabsdomæne: Anvendelig superledning vil potentielt få betydelige praktiske konsekvenser for, hvordan og hvor vi kan bruge computerkraft 5. En enhed på størrelse med en mobiltelefon med regnekraft som en kraftig arbejdsstation, der kan køre for fuld kraft i to uger på et almindeligt mobilbatteri, vil få stor betydning for eksempelvis edge computing.
Et af de nyeste relevante eksempler på et cross domain technology shift for forsvarsområdet er den måde, IT/cyber er trængt ind i de traditionelle militære domæner – via digitaliseringen af eksempelvis C3 6 og fremkomsten af cyberkrigsførelse 7. Denne invasion har resulteret i det nye militære domæne cyberspace samt digitalt understøttede multi domain operations (MDO) og digital multi domain integration (MDI). NATO Digital Policy Committee (det tidligere NATO C3 Board) har endda gjort det til politik for NATO – og rådgiver medlemslandene om at gøre det samme – at udvikle C3 ved hjælp af enterprisearkitektur. Politikken fastslår:
“The key objectives of NATO’s Enterprise Architecture discipline are to translate NATO’s vision and strategy into effective change of the current business and IT environments, and support the initiatives required to migrate to the desired future state; Support the effective and efficient development (identification, specification, implementation, verification and validation) of interoperable capabilities for the NATO Enterprise; Enable the re-use of these capabilities in an Alliance and Federation context; and facilitate governance and management activities at the portfolio programme and project level.” 6
Invasionen af IT-rammeværk (som ITIL) og enterprisearkitektur som disciplin ind i den militære forretningssfære er noget, der vil kræve en revision af, hvordan militær virksomhed udvikles og praktiseres, da militære organisationer må tilpasse sig og absorbere nye processer, strukturer og teknologi. Det arbejdes der allerede på i eksempelvis Federated Mission Networking (FMN) 7, hvor militær og IT smeltes sammen, og der eksempelvis skabes en fælles taksonomi 8. Og måske vigtigst af alt: skabelsen af en ny, sammensmeltet militær subkultur, hvor militær og IT-faglig professionalisme skal fusioneres – en proces, der vil kræve betydelig organisatorisk forandringsledelse 9.
For at facilitere krydsbestøvningen mellem de forskellige domæner skal der etableres trading zones 10, hvor de forskellige fagligheder fra hvert domæne kan interagere og potentielt smelte sammen. Federated Mission Networking-organisationen/kapabiliteten kan ses som netop sådan en trading zone, hvor IT-professionelle og militære fagfolk kan udveksle og sammensmelte taksonomi, processer og kultur.
Kunsten/videnskaben at udføre organisatorisk forandringsledelse er et helt forskningsfelt i sig selv med en lang historie 11. Men den centrale pointe her er at erkende, at et cross domain technology shift kan udløse behovet for organisatorisk forandringsledelse – forandringsledelse, der i skala kan variere fra det individuelle, personlige niveau til skabelsen af helt nye organisationer.
Sidst, men ikke mindst, ser vi, at mange banebrydende teknologier og teknologidomæner har deres rødder i litteraturen, især science fiction, hvor kreative forfattere har drømt konstruktioner op, som i dag er mainstream. Et hovedeksempel er cyberspace 12.
Tillid til trenden
At teknologitrenden cross domain technology shifts finder sted og vil fortsætte med at finde sted i fremtiden, er ikke rigtigt til debat. Vi oplever det i øjeblikket med cyber, der bliver et militært domæne, og med kvantecomputing. Tilliden til denne teknologitrend er derfor HØJ.
Radarplacering
Det er en teknologitrend, som vi på sin vis allerede har implementeret: Vi har teknologiradaren, der scanner efter nye, potentielt disruptive informationsteknologier. Man kunne så spørge sig selv, om vi overhovedet behøver den på radaren? Men vi er nødt til at blive ved med at scanne og holde udkig efter nye informationsteknologier. Derfor har vi placeret den i watch-kategorien – både fordi vi skal blive ved med at scanne, og fordi nye cross domain technology shifts vil fortsætte med at opstå i fremtiden, og vi har brug for denne kategori til at fange og mærke dem, så vi kan forberede os på dem.
Relaterede teknologier
Ser vi på teknologitrendene, er cyber som militært domæne en relateret teknologi – man kunne endda argumentere for, at trenden cyberspace som militært domæne i sig selv er et cross domain technology shift. Det samme gælder til en vis grad trenden distributed enterprise – MDO.
Kernebegreber
Rammeværk og fagrammeværk
Et rammeværk i IT-sammenhæng – som er det, teknologiradaren kredser om – er en samling af foruddefinerede roller, processer, modeller, strukturer og en taksonomi for rammeværket. IT-branchens standardrammeværk er generelt knyttet til specifikke IT-discipliner: Der findes rammeværk for arkitektur, softwareudvikling, IT-servicemanagement (ITSM) og andre IT-discipliner. Eksempler på sådanne faglige IT-rammeværk er TOGAF, ITIL, SIAM, DevSecOps, COBIT, SCRUM, CMMI og Microsoft Operations Framework (MOF). I NATO findes der også flere fagrammeværk, der helt eller delvist beskæftiger sig med IT – eksempelvis NATO Architecture Framework (NAF) og Federated Mission Networking (FMN), som i vidt omfang handler om IT. Disse militære rammeværk bygger på de “civile” faglige IT-rammeværk, hvilket letter interoperabiliteten.
Militær doktrin
Militær doktrin kan beskrives som manualer for, hvordan militær virksomhed udføres på taktisk, operativt og strategisk niveau – om end forståelsen af, hvad doktrin er, kan variere mellem organisatoriske enheder inden for samme overordnede struktur. Man kunne lidt frækt hævde, at militær doktrin er det militære modstykke til IT-enterprisearkitekturens referencearkitekturer (og dermed også IT-rammeværk) og måske til en vis grad også løsningsarkitektur. NATO’s definition af doktrin er:
“Fundamental principles by which the military forces guide their actions in support of objectives. It is authoritative but requires judgment in application.”
Teknologidomæne
Et teknologidomæne er et specifikt teknologiområde eller fagfelt, hvor forskning, udvikling og innovation finder sted. Det omfatter typisk en samling af beslægtede teknologier, som organisationer fokuserer på for at opnå en konkurrencefordel.
Forandringsmodstand
Forandringsmodstand (resistance to change) er et velkendt begreb fra ledelsesteorien, som er blevet beskrevet indgående gennem de seneste 50 år. Det beskriver grundlæggende det tilbageslag, der kommer fra mennesker i en organisation, når der ændres på den måde, organisationens virksomhed drives på. En oversigt over de oprindeligt foreslåede ledelsestilgange til håndtering af forandringsmodstand ses i tabellen nedenfor.
| Tilgang | Typiske situationer | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Uddannelse + kommunikation | Hvor der mangler information, eller hvor information og analyse er upræcis | Når folk først er overbevist, hjælper de ofte med at gennemføre forandringen | Kan være meget tidskrævende, hvis mange mennesker er involveret |
| Deltagelse + involvering | Hvor initiativtagerne ikke har al den information, de skal bruge til at designe forandringen, og hvor andre har betydelig magt til at gøre modstand | De, der deltager, vil være engagerede i at gennemføre forandringen, og al relevant viden, de har, bliver integreret i forandringsplanen | Kan være meget tidskrævende, hvis deltagerne designer en uhensigtsmæssig forandring |
| Facilitering + støtte | Hvor folk gør modstand på grund af tilpasningsproblemer | Ingen anden tilgang virker lige så godt på tilpasningsproblemer | Kan være tidskrævende og alligevel fejle |
| Forhandling + aftale | Hvor nogen eller en gruppe klart taber ved en forandring, og hvor gruppen har betydelig magt til at gøre modstand | Nogle gange en relativt nem måde at undgå større modstand på | Kan blive for dyrt i mange tilfælde, hvis det får andre til at forhandle sig til føjelighed |
| Manipulation + kooptering | Hvor andre taktikker ikke virker eller er for dyre | Kan være en relativt hurtig og billig løsning på modstandsproblemer | Kan føre til fremtidige problemer, hvis folk føler sig manipuleret |
| Eksplicit + implicit tvang | Hvor hastighed er afgørende, og forandringsinitiativtagerne besidder betydelig magt | Det er hurtigt og kan overvinde enhver form for modstand | Kan være risikabelt, hvis det efterlader folk vrede på initiativtagerne |
Federated Mission Networking
Federated Mission Networking (FMN) er en NATO-kapabilitet og -organisation, der blev skabt for at facilitere og muliggøre en gnidningsfri C4-funktion på tværs af ikke bare forskellige missionsdeltagere, men også forskellige militære domæner. FMN bygger i vidt omfang på civile IT-rammeværk, -standarder og -metoder, der kan bruges til at facilitere og understøtte militære forretningsaktiviteter. Hvor det er fundet fordelagtigt, er militære og civile rammeværk smeltet sammen til eksempelvis en fælles taksonomi (C3-taksonomien).
Baseret på en artikel fra Cyberdivisionens teknologiradar af Jesper Frimann Ljungberg, med bidrag fra Julija Gromova.
-
R. P. Feynman, Simulating physics with computers, International Journal of Theoretical Physics, vol. 21 ↩︎
-
Quantum related security in Denmark, oktober 2022 ↩︎
-
NATO – Alliance Consultation, Command, and Control Policy ↩︎ ↩︎
-
NATO – Allied Joint Doctrine for Cyberspace Operations ↩︎ ↩︎
-
NATO C3 Taxonomy ↩︎
-
P. Galison, Image and Logic: A Material Culture of Microphysics, 1997 ↩︎
-
J. P. Kotter, Leading Change: Why Transformation Efforts Fail, Harvard Business Review, 1995 ↩︎
-
W. Gibson, Burning Chrome ↩︎
Teknologier på denne trend
Ingen teknologier er vurderet på denne trend endnu.