Cyberspace som militært Domæne

Gennem de senere år er informationsteknologi i militær sammenhæng gået fra at være en force multiplier på linje med andre teknologier til at få status som et fuldgyldigt militært domæne kaldet cyberspace eller cyberdomænet. I Golfkrigene blev cyber (IT) betragtet som en force multiplier, der forstærkede effekterne i de traditionelle militære domæner. I den aktuelle krig i Ukraine er det blevet tydeligt, at cyberspace er et militært domæne, hvor der rutinemæssigt udføres militære handlinger for at opnå kombinerede våbenvirkninger. NATO udgav sin doktrin for cyberspace-operationer tilbage i 2020 ¹.

For organisationerne i de traditionelle militære domæner er cyberdomænet endnu mere fremmedartet, end luftdomænet var, da det blev introduceret i forrige århundrede. Cyberspace er usynligt, gemmer sig ofte i det åbenlyse, er ikke-lineært af natur, skærer gennem alle andre domæner og håndteres overvejende af civile – civile med erfaring og baggrund i professionelle civile rammeværk og arbejdskulturer, der er markant anderledes end de traditionelle militære traditioner og kulturer.

Cyberdomænet forveksles ofte med informationsdomænet, fordi begge skærer gennem alle andre militære domæner. Men informationsdomænet er større: Det rummer ikke kun information i cyberdomænet, men også information udenfor. Det ændrer dog ikke ved, at alle andre militære domæner – inklusive informationsdomænet – i dag bliver stadig mere afhængige af cyberspace-domænet. Det gælder især C3, men også fordi mange våbensystemer består af og i høj grad hviler på IT, ofte med forbindelsen mellem shooter og effector gennem cyberspace (kill chains og/eller kill webs).

Den del af cyberdomænet, der bruges til militær virksomhed, omtales i mange nationers strategier som the Digital Backbone ². Den digitale rygrad rummer andre hyppigt anvendte begreber som Combat Cloud og Defence Cloud, hvor begreberne fremhæver forskellige aspekter af det samme underliggende fundament.

Der er en voksende forståelse for, at militære organisationer som minimum skal kunne udføre force protection i cyberspace – på både taktisk, operativt og strategisk niveau. Heldigvis findes der militære rammeværk og en omfattende samling af dokumenter, der beskriver, hvilke kapabiliteter der skal skabes, og hvordan de skal organiseres, for at kunne gennemføre militære operationer i cyberspace.

Tillid til trenden

Tilliden til denne teknologitrend er høj. Praktisk talt alle vestlige militære strategier lægger fremadrettet stor vægt på cyberspace på tværs af alle traditionelle militære domæner – nogle måske endda for stor, mens andre endnu ikke har erkendt den reelle betydning af at tilføje endnu et domæne, der de facto er til stede i alle de øvrige. Og NATO-doktrin og best practices er allerede udarbejdet og udgivet ^{1 3}.

Radarplacering

At optage et nyt militært domæne i en militær organisation er en kæmpe opgave. Hvor implementeringen af IT-systemer og til en vis grad IT-processer kan gennemføres inden for en relativt kort periode, er den kulturelle påvirkning – og behovet for en bred kulturforandring på tværs af hele det danske forsvar – enorm. Jo før man starter, desto hurtigere kan man adoptere, udnytte og som minimum udføre grundlæggende force protection i cyberspace ⁴.

Relaterede teknologier

De teknologier, der mest åbenlyst knytter sig til cyberspace som militært domæne, er medlemmerne af digitaliserings- og cloud-trendene – mere specifikt teknologigrupperne Combat Cloud og Defence Cloud. Desuden er automatisering og AI teknologigrupper med relation til denne trend: Digitaliseringen af OODA-loops og dele af våbensystemerne ved hjælp af automatisering og AI betyder, at cyberspace som militært domæne bliver en integreret – og til tider sammenvævet – del af de traditionelle militære domæner.

Igangværende initiativer i Cyberdivisionen

Security Incident Management, som udgør grundlaget for IT-sikkerhed og dermed til en vis grad også DCO, hviler normalt på ITSM-processen Incident Management som underliggende proces. ITSM-projektet, der aktuelt kører i Cyberdivisionen, skaber dermed det nederste lag af processer, der er nødvendige for at realisere cyberspace som militært domæne.

Derudover spiller initiativer relateret til implementeringen af DACOIE og strategier, der flugter med optagelsen af cyberspace som militært domæne, også en rolle.

Kernebegreber

Cyber Commander’s Handbook

En stor mængde viden om best practices for, hvordan man organiserer, strukturerer og implementerer en cyberkommando, findes i Cyber Commander’s Handbook, udgivet af NATO Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence. En cyber commander er den person, der har kommandoen over de folk, der udfører militære operationer i cyberspace. Håndbogen beskriver, hvordan man håndterer roller, processer, strukturer og teknologi set fra en militær chefs perspektiv, når det gælder militære cyberoperationer – kort sagt en HOWTO til cyberspace som militært domæne. Nedenstående kernebegreber stammer herfra.

CISIO

Communication and Information Systems Infrastructure Operations er et ansvar, der ligger hos CIS-støtteorganisationen. CISIO designer, bygger, konfigurerer, sikrer, driver, vedligeholder og opretholder forsvarets systemer.

CISRO

Cyberspace Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Operations (CISRO) udfører ikke-indtrængende og indtrængende informationsindsamling samt operativ forberedelse af miljøet.

DCO

Defensive Cyber Operations bevarer og/eller genopretter evnen til at anvende egne cyberspace-kapabiliteter og beskytter data, netværk, netcentriske kapabiliteter og andre udpegede systemer.

OCO

Offensive Cyber Operations (OCO) projicerer magt i og gennem cyberspace ved at anvende cyberspace-kapabiliteter.

Cyberspace-lag

Cyberspace kan beskrives i tre lag: det fysiske lag, det logiske lag og cyberpersona-laget. Cyberspace-operationer involverer altid det logiske lag, men kan også omfatte aktiviteter eller elementer i de øvrige lag.

NATO C3-taksonomi

NATO C3-taksonomien beskriver navnekonventioner, strukturer og relationer for IT involveret i C3 og kan anvendes til bedre at bygge bro mellem civile og militære rammeværk og metoder.

Federated Mission Networking (FMN)

Federated Mission Networking-dokumentationen beskriver desuden arkitekturen for, hvordan man udfører cyberoperationer, -sikkerhed og -sustainment i konteksten af et missionsnetværk. FMN bygger på civile rammeværk som SIAM og ITIL og er dybt integreret med NATO C3-taksonomien og Cyber Commander’s Handbook ⁵.

NATO Digital Policy Committee

NATO Digital Policy Committee rådgiver og rapporterer til Det Nordatlantiske Råd og forsvarsplanlægningskomitéen i spørgsmål, der vedrører digitale kapabiliteter. Komitéen fastlægger, hvilke forholdsregler der er obligatoriske i udviklingen og vedligeholdelsen af NATO-systemer, og anbefaler desuden, at medlemslandene adopterer komitéens politikker. NATO-udviklede koncepter, rammeværk og standarder udgør normalt en sammenhængende helhed, så brugen af NATO-koncepter har den ekstra fordel, at interoperabilitet mellem NATO og partnere bliver lettere. Set i lyset af den seneste danske sikkerhedspolitiske ⁶ vægt på samarbejde inden for NATO og EU – med vægt på cyber – har adoptionen af NATO-koncepter fået ekstra hast.

---

Baseret på en artikel fra Cyberdivisionens teknologiradar af Jesper Frimann Ljungberg, med bidrag fra Julija Gromova.